Nybygning

På værkstedet bygges både violiner, bratsch, celli og historiske strygeinstrumeter.

Processen med at bygge et nyt instrument starter med to store beslutninger, som i høj grad kommer til at definere det færdige instrument – såvel akustisk som visuelt.

Første beslutning er modellen. Nye instrumenter bygges oftest efter historiske forbilleder. Man baserer altså sit instrument på de ældre mestres modeller. Skal det f.eks. være en violin baseret på et af Stradivaris eller Guarneris instrumenter eller en cello med udgangspunkt i den venezianske ”skole”.

Den anden store beslutning er at udvælge det træ som bedst understøtter og spiller sammen med den valgte model. Kun udsøgt, lantidslagret træ af bedste kvalitet benyttes. Bagside, sidestykker og hals bygges i ahorn og dækket i grantræ.

Rent byggeteknisk kan man benytte 3 forskellige fremgangsmåder. Enten den klassiske italienske metode hvor sidestykkerne bygges op omkring en indvendig form. Den anden mulighed er at benytte en udvendig form eller endelig en friere teknik, hvor der slet ikke benyttes form.

Personligt har jeg ikke lagt mig fast på en bestemt byggeteknik, men holder altid for øje at bygge mine instrumenter, så det bedst mulige samspil mellem klangteknik og æstetik opnås.

Jeg lakerer mine instrumenter med olielak, som jeg selv fremstiller. Lak er et helt kapitel for sig selv! Fra gammel tid hersker der megen hemmelighedskræmmeri omkring lakfremstilling, hvilket på alle måder er forståeligt eftersom en god lakering er at regne for violinbyggerens signatur.

Som tommelfingerregel tager det cirka 150 – 200 timer at bygge en violin.